Til forsiden Skriv e-mail Sitemap / indholdsfortegnelse
Velkommen til Brandenburg - Feriedestinationen omkring Berlin
Velkommen til delstaten Brandenburg - Feriedestinationen omkring Berlin Velkommen til feriedestinationen Brandenburg! Det glæder os, at du interesserer dig for regionen omkring den tyske hovedstad! Vi kan godt forstå din interesse, for her får du det hele i et: det pulserende liv i metropolen Berlin, Potsdam, som er hovedstaden for delstaten, og Prøjsens forhenværende centrum med sine slotte og haver (UNESCO verdenskulturarv) samt det idylliske mark brandenburgske landskab med sine mere end 3.000 søer og 30.000 km vandløb (Europas største område af søer og vandløb).
På vores internetside finder du oplysninger og services til din ferie i Brandenburg. Vi præsenterer bl.a. højdepunkter for delstaten, kommer med forslag til udflugter - fra dagsudflugter til 7dags-rundturen gennem hele delstaten, eller giver tips til kommende højdepunkter inden for arrangementer...

Golf around Berlin

I Brandenburg kan du spille golf i 18 golfklubber, der tilsammen kan byde på mere end 500 huller
Bernhard Langer, Nick Faldo, Arnold Palmer og Sandy Lyle har én ting tilfælles: De er professionelle golfspillere og har som golfbanearkitekter udformet golfbaner og på den måde gjort egnen rundt om Berlin internationalt kendt. Naturen bevares i sin oprindelige tilstand, indgår som en del af golfbanernes udformning, og er samtidig deres varemærke.  Et særligt kendetegn ved golfbanerne er, at de ligger i nærheden af Tysklands hovedstad. På den måde kan man starte dagen i et vidt landskab med søer, bakker og skove og runde den af med en kulturoplevelse i Berlin om aftenen. Alternativt kan man også spille golf på forskellige golfbaner i løbet af ens rejse: Rentgeografisk kan Golf & Country Club Motzener See kombineres med Golfclub Schloss Wilkendorf og Sport & SPA Resort A-ROSA Scharmützelsee. I forbindelse med disse golfbaner er der sammesteds desuden et feriested hhv. mulighed for at overnatte. Der er særdeles gode forbindelser fra Berlin til Märkischer Golfclub i Potsdam, Golf- und Land-Club Berlin-Wannsee og Golf- und Country Club Seddiner See, som derfor er ideelle til en kombineret golfrejse.

Et blik på 2012: F300 - Frederik den Stores 300-års fødselsdag

Den 24. januar 2012 er det Frederik den Stores 300-års fødselsdag.
Han blev født i 1712 og gjorde som tronfølger efter "soldaterkongen" Frederik Wilhelm I første gang opmærksom på sig selv ved de europæiske hoffer som 18-årig. Med sit flugtforsøg i 1730, som han håbede ville befri ham fra sin fars kontrol over ham og de konventioner, som han skulle overholde som tronfølger, trådte han ind på verdenshistoriens scene, som han forlod igen i 1786 som "den Store", på sin helt egen måde. I tiden mellem disse to årstal levede han et liv, der var rig på facetter og fantastisk, men dog alligevel helt igennem konsekvent, og som der indtil den dag i dag er delte meninger om. I jubilæumsåret 2012 vil den store udstilling "Friedrisiko" og adskillige arrangementer give et særligt indblik i kongens liv.

En tidsrejse til DDR's historie og murens fald

Glienicker Brücke Potsdam En tidsrejse til fortiden. På farten i omegnen af Berlin årtier efter murens fald.
Den 09. november 2009 var det 20 år siden muren faldt. Billeder fra festlighederne i anledningen af jubilæumet for murens fald blev vist rundt om i verden. Nu er tiden moden til selv at danne sig et billede og at rejse til Berlin og Brandenburg. Hvordan levede menneskene i den socialistiske arbejder- og bondestat, hvordan var deres hverdag, hvordan prægede livet i DDR de enkelte skæbner? Disse spørgsmål kan rejsende i Brandenburg undersøge nærmere ved museumsbesøg og besøg af mindesteder, på udflugter, rundvisninger og arrangementer. Mange levn fra den kolde krig er velbevarede og tilgængelige for besøgende.

Seværdigheder & udflugtsmål

Slot/slotsparken Branitz Opdag Brandenburgs mange highlights - lad os introducere dig til dem: Særprægede steder og landskaber, slotte og klostre, industrimindesmærker og museer samt adventure-higlights fra Tropical Islands til Snowtropolis. Læs mere under "Yderligere oplysninger".

Highlight-ture i delstaten Brandenburg

Forslag til udflugter Med kortet "Highlight-ture i delstaten Brandenburg" vil vi gerne give dig noget inspiration til dit ferieophold i delstaten Brandenburg. På disse vidt forskellige ture lærer du det bedste af "Berlin's beautiful backdrop" at kende - fra de næsten endeløse sølandskaber, slotte og haver til den mark-brandenburgske gæstfrihed i hyggelige hoteller og restauranter. Gå på opdagelse i delstaten Brandenburg på otte halvdagsture, som også kan gennemføres som en rundtur på fire til fem dage, hvis du har mere tid til rådighed. Du kan finde yderligere oplysninger om turistattraktioner under Highlights.